BESTYRELSESMØDE
REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE ONSDAG DEN 10 MAJ 2023
Fremmødte: Jens Kruse, Henrik Nielsen Mertz, Anette Matteson, Michael Sundgaard-Liu, Mads Steensen, Jeppe Sandegaard Olsen, Tue Bech, Rikke Saxil Jønsson Afbud: William Hobel Husted
1) Referat fra sidste bestyrelsesmøde godkendt.
2) Kolonihaveforbundet vil ikke tilbyde os at låne os penge til nyt vand. De vil dog stadig gerne ha at vi bliver medlem af forbundet. De tilbyder os 1. år uden beregning. Vi takker nej.
3) Vi underskriver fuldmagt fra banken, så Jens får hævekort.
4) Revidering af vedtægter. Arbejdet med revidering af vedtægter skal i gang. Ingen i bestyrelsen har mod på at gå i gang med det arbejde, da det er yderst vigtigt at det gøres 100% korrekt. Jens indhenter priser på professionel hjælp.
5) Det var en stor og dyr omgang med udskiftning af vandmålere ved vandtænding i år. Der er skiftet 65 vandmålere og en håndfuld kuglehaner. Det har kostet foreningen ca. 20.000,-. Hækkebestilling og vandlukning vil som konsekvens af disse erfaringer, blive fremrykket i år. Det er ikke helt fastlagt endnu, men der var tale om evt. lukning af vand i slutningen af efterårsferien.
6) Vejene er nu repareret. Der skal nok efterfyldes visse steder efterhånden som det bliver kørt til. Dog er hastigheden desværre røget i vejret igen efter hullerne er væk. Bump skal laves hurtigst muligt.
7) Vejbump. Der vil blive lavet 9-10 bump i første omgang. Michael laver dem. Det er blevet aftalt nogenlunde hvordan de skal placeres. Flest der hvor hastigheden er det største problem. Bla Græskargangen. De vil blive flyttet rundt hvis det viser sig at det kun har en effekt i en periode, indtil folk har vænnet sig til placeringerne.
8) 1. arbejdsweekend bliver d. 3 juni. Vi mødes kl. 0900 og starter med morgenbrød og kaffe samt planlægning af hvem der gør hvad. Vejbump vil blive etableret. Flis ved den lange hæk ved foreningshuset o.m.a Forplejning køber vi ind til på dagen, når vi ved hvor mange der dukker op. Forhåbentlig stor tilslutning.
9) Der er blevet bestilt 10 refleksveste med tryk: HF Solvang, samt reklame for Brendes. Her fik vi en rigtig god pris. 50 kr. pr. stk incl. tryk. Disse skal bruges på eksempelvis havevandringer, samt andre tidspunkter hvor der er brug for at gå ind i andres haver.
10) For at lette administrationen ved opkrævning af bøder, blev det foreslået at disse kommer på den årlige regning.
11) Det blev drøftet om vi skal lave en eventkalender. Hvis vi allerede nu planlægger årets arrangementer, havevandringer osv, så kunne dette laves på hjemmesiden, samt sættes op i vores udhæng. Årets første havevandring d. 15 maj.
12) Det blev enstemmigt besluttet at udbetale honorar til formand og kasserer nu. Fremadrettet vil det blive udbetalt efter endt periode. Derudover drøftede vi kørselsgodtgørelse til dem der har meget kørsel i forbindelse med foreningsarbejde. ex. denne omgangs udskiftninger og repararationer af vandmålere og andre hastesager. Her har bla Jens og Henrik haft rigtig meget ekstra kørsel. Tue undersøger reglerne med Erling.
13) Da der var en del afbud ved sidste møde, holdt vi først konstituering efter generalforsamling på dette møde. Som følger:
Formand: Jens Strunge Kruse
Næstformand: Henrik Nielsen Mertz
Kasserer: Tue Bech
Kasserer suppleant: Annette Mattsson
Sekretær: William Hobel Husted
Webmaster: Rikke Saxil Jønsson
Havemand og håndværker: Michael Sundgaard-Liu, Jeppe Sandegaard Olsen og Mads Steensen
Og hvis opgaver bliver for store hjælper vi selvfølgelig hinanden.
14) Skal der laves en oversigt over officielle flagdage? Vi har fået et Bornholmerflag… dette må dog IKKE bruges på flagdage.
15) Der er nu ryddet godt op på værkstedet og det er nu til at komme til. Sådan skal det gerne forblive. Vores fræsere vil blive kigget igennem og måske skulle disse kunne lejes ud til havelejere for et lille beløb, med eller uden hjælp til fræsning.
16) Jens er blevet kontaktet af en jurist ved BRK er i gang med at undersøge vedr. kommunegaranti til lån til nyt vand. Han har informeret om status på alder, brud, omkostninger ved reparationer, dimensioner, vandtryk etc. Derudover skal der sendes regnksaber for 2019-2022. Der sendes også det prospekt Kirsten Juni har udarbejdet iforbindelse med fondsøgning samt referat fra sidste generalforsamling.
17) Toiletterne skal renoveres. Hvilke løsninger er bedst i forhold til kulde og fugt. Sensorlys. Der bliver renoveret ét toilet ad gangen. Arbejdsgruppe: Michael, Henrik, Jens og Tue.
Næste bestyrelsesmøde onsdag d. 7/6 2023
Referat: Rikke Saxil Jønsson
På bestyrelsens vegne
Formand
Jens Kruse
Seneste kommentarer