Ekstraordinær Generalforsamling

11 Juni 2024

Referent: Jacques Dam have 68.
Ordstyrer/dirigent: Keld have 146.
Stemmetællere: have 21. og have 164.

Dagsorden:
Næstformanden informerer kort.
Jens har ordet, Jens fortæller om at han har læst vedtægterne og informerer om at alle kan få taletid. Jens takker alle de haveejere, der har snakket med ham og støttet ham, efter at han har stoppet sit formandskab.
Jens fortæller at bestyrelsen har ødelagt hans nattesøvn, samt appetit og hans kæreste Vibeke kommer ikke længere i haveforeningen.

Jens mener at bestyrelsen er til grin overfor mange haveejere. Hans kæreste Vibeke har skrevet en mail, hvori der bliver opremset medlemmer i H/F Solvang som har forbrudt sig på vedtægterne.
Henleder til §12, stk. 1, om at disse førnævnte medlemmer skal have en meget kraftig advarsel.

Jens undres over den måde, haveforeningen føres lige pt.

Henrik svarer på om hvor vidt der er blevet sendt en mail ud til de haveejere der bliver omtalt.

Vibeke har ordet: Først et par ord til de 4 haveejere, som blev beskrevet i en tidligere mail: Hvorfor er I haveejere i Solvangen? Man får ikke respekt af at være grov i munden og taste løs på tastaturet. I oplever kun at mennesker tier, pga. frygt. At nogle er blevet bange for jer, er ikke noget at være stolte over.

I burde skamme jer, og flytte over i en anden haveforening. Til bestyrelsen: Hvor i vedtægterne står der at I har magt til at ændre en beslutning?
Man kan jo ikke i en haveforening selv bestemme over hvilke regler man vil følge.
Vibeke kan ikke sidde stille, og se på.
Hun (køberen af det omstridte havelod) går til pressen og sviner alle sammen til. Men kun formanden blev nævnt ved navn.
Kære alle i Solvangen jeg synes at det er ærgerligt at nogle få ødelægger den gode stemning der hersker lige nu. Men jeg er sikker på at vi kan vende stemningen, til noget bedre.

Tina Have nr. 152, Jeg synes ikke at køberen har gjort noget forkert. Hun har været i medierne, fordi hun blev forvirret over afslaget.

Morten have nr. 2: Jeg ville mene at du, Jens selv bryder din tavshedspligt. Igennem din ageren. Den virkelighed du repræsenterer, stemmer ikke overens med andres.
Jens: Du har haglet mig ned på mails til langt ud på natten.
Have nr. 34 Roste Jens for at have klaret det godt, og de har tjent i militæret sammen.

Henrik forklarer hvilken vedtægt der var blevet overtrådt, da køberne blev afvist.

Have nr. 78 spørger ind til om der er noget usagt mellem Jens og den haveejer som blev afvist.
Jens svarede at det var ikke tilfældet.
Have nr. 42 Spørger ind til om der er blevet oprettet en adresse, eller ej på de haveejere der første gang blev afvist.
Henrik svarer på spørgsmålet at de sidenhen har oplyst deres adresse som bevis på at de er bosiddende på Bornholm.

Hvad hvis man har hemmelig adresse? Hvad er så proceduren?
Henrik Vi har den kun til intern brug. Den bliver heller ikke skrevet op,

Valg af ny formand.
Nogle forslag: Morten foreslår næstformanden Henrik, som formand. En foreslår Jens som formand.

Der bliver givet udtryk for en bekymring for om Jens kan være samlende for foreningen.
Der blev givet udtryk for at såfremt Jens bliver udnævnt som formand, så trækker bestyrelsen sig.
Jens forklarer at hvis det er på bekostning af hele bestyrelsen, så trækker han sit kandidatur tilbage.
Henrik vil gerne stille op som formand, men forklarer at han i det tilfælde gerne så den tidligere kasserer som næstformand, men så mangler der en ny kasserer.

Reglerne for om hvor vidt man kan ændre strukturen i bestyrelsen, blev drøftet frem og tilbage.

Det blev foreslået, at holde en pause, mens at nogle lige får gennemlæst vedtægterne.

EFTER PAUSEN

Keld maner til ro😊 og fortæller at der er blevet foreslået Henrik som formand. Da der ikke længere er andre der stiller op til posten, bliver Henrik valgt.

Valg af suppleanter. Morten 119 0g 107 og Andreas have nr. 164

Under evt. lykønskede Jens, den nye bestyrelse god vind fremover og omtalte dem ved hjælp af Disney referencer.

Næstformand bliver konstitueret ved næste bestyrelsesmøde. Mødet er hævet!