HAVEFORENINGEN SOLVANG
Generalforsamling 2022
mandag den 7. marts 2022
REFERAT: Referant Bente J.
- Verner Landin blev valgt som dirigent.
3 stemmetællere blev valgt.
- Beretning ved formanden
Pga. sygdom var det Næstformanden / Henrik som aflagde beretningen.
– Beretningen blev godkendt.
- Regnskabet blev forelagt af Per Wagner.
– Regnskabet blev godkendt.
- De 3 tilbud som bestyrelsen har modtaget vedr. nye vandledninger blev gennemgået af Jens K.
Bestyrelsen vil efterfølgende foretage den efterfølgende proces – valg af leverandør – kontakte BRK m.m. før der endelig tages stilling.
- INDKOMNE FORSLAG:
Der ønskes at havelejen pr. m2 skulle stige med kr. 0,50 – kr. 0,70
– Forslaget blev vedtaget – og havelejen vil blive kr. 2,50 pr. m2
At der ifm. Med opgravning af vandrør nedlægges et trækkerør til el.
– Dette er ikke indregnet i de 3 tilbud som er modtaget.
Ændring af tekst til § 2 i vedtægterne:
Nye havelejere indbetaler et depositum på kr. 600,00 ved lejekontraktens underskrivelse.
Denne underskrives sammen med sælger og køber samt 2 fra bestyrelsen som finder sted i haven om ny køber/lejer overtager fra gammel lejer.
Ny lejer skal godkendes af bestyrelsen for Haveforeningen Solvang, Rønne.
Den øvrige tekst § 2 bibeholdes .
– Forslaget blev vedtaget.
Vedtægtsændring til §2:
- Det skal være reglen at alle informationer vedr. årsleje, vandafregning, Generalforsamling, særlige beskeder m.m. sendes via e-mail til havens lejere. Havelejere som ikke har nogen e-mailadresse kan blive undtaget og få informationer på anden måde.
- Alle skriver under på at de har læst og forstået Haveforeningens vedtægter – dette gælder nye som gamle havelejere.
- Overdragelse af en have kan udelukkende foregå ved at benytte de af Haveforeningens bestyrelse oprettede dokumenter til formålet.
Overdragelsesdokumentet kan findes på hjemmesiden eller det kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsen. Håndskrevne dokumenter eller anden form for dokumentation til brug ved overdragelse af en have som ikke opfylder dette, vil blive anset som ugyldige.
Ny havelejer såvel som tidligere havelejer skal i sådanne få styr på dette senest 1 måned fra datoen hvorpå overdragelsen skulle være sket. Er der ikke styr på dette Indenfor 1 måned overdrages haven til administration af bestyrelsen som vil finde en ny heldig lejer der kan inviteres ind i fællesskabet.
– Forslaget blev vedtaget.
Vedtægtsændring til § 3
Havelejen udregnes efter havens størrelse. Den årlige kvadratmeterpris Udgør kr. 2,50.
Havelejen kan ændres ved et flertal hvert år på generalforsamlingen og taksten vil derefter danne grundlag for opkrævning af haveleje der udsendes i andet kvartal. Medlemmets forbrug af vand opkræves sammen med havelejen.
– Forslaget blev vedtaget.
Vedtægtsændring til § 7
Teksten ” Bestyrelsen kan aflønnes efter generalforsamlingens nærmere beslutning”
Denne tekst udgår.
– Forslaget blev vedtaget.
Vedtægtsændring til §7
Bestyrelsen består af 7 medlemmer: formanden, næstformand, kasserer, 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
Formand og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige årstal. Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige årstal af generalforsamlingen.
Hvert år vælges en 1. og 2. suppleant samt revisor og revisorsuppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig med hensyn til posterne, næstformand, sekretær, Materielforvalter m.m. Alle kan genvælges. Bestyrelsen varetager foreningens interesser og påser at vedtægterne overholdes af havelejerne.
Møder i bestyrelsen finder sted efter behov.
Kassereren fører regnskab over indtægter og udgifter og sørger for at opsparede eller henlagte midler indsættes på en konto i et pengeinstitut.
Haveforeningens overskud skal anvendes til haveforeningens almene formål og Kommunen skal føre tilsyn med at det pågældende beløb efter hvert regnskabsår afslutning er anvendt til nævnte formål.
Derfor er Haveforeningen forpligtet til efter hver regnskabsafslutning at fremsende det reviderede regnskab til kommunen. Ligeledes skal kommunen skriftligt holdes orienteret om bestyrelsesmedlemmers navne og bopæl.
– Forslaget blev vedtaget.
Forslag om tilføjelse af tekst til § 8 og § 9
- 8: Foreningens regnskab skal fremlægges på generalforsamlingen.
Regnskabet skal godkendes af et flertal af de fremmødte medlemmer.
Hvis der ikke kan findes flertal for at godkende regnskabet suspenderes den ordinære generalforsamling og der indkaldes med det samme til en ekstraordinær generalforsamling.
Formanden skal afholde en beretning der indeholder en gennemgang ar årets væsentligste aktiviteter i foreningen. Beretningen skal godkendes af et flertal af de fremmødte medlemmer. Hvis der ikke kan findes flertal for at godkende formandens beretning suspenderes den ordinære generalforsamling og der indkaldes med det samme til en ekstraordinær generalforsamling.
- 9: Tyveri af foreningens ejendom medfører omgående eksklusion af foreningen – Hvorved at medlemmet mister brugsret til haven. Hvis der er hus/løsøre på grunden sælges dette af foreningen for at dække foreningens udgifter ifm. med tyveri, eksklusion og andre udeståender.
Er der overskud efter foreningens udgifter er blevet dækket tilbagebetales beløbet til det ekskluderede medlem.
– Forslaget blev vedtaget.
Forslag om ny tekst til §8
Ordinær generalforsamling afholdes i årets 1. kvartal. Indkaldelse sker ifølge vedtægter.
Dette sker ved bekendtgørelse i de lokale aviser samt mail og opslag i udhængsskabene med 8 dages varsel.
Dagsorden opslås i udhængsskabene og på mail med 8 dages varsel.
Forslag som ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling skal skriftligt indsendes til formanden med navn og havenr. senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst 3 dages varsel pr. brev samt pr. mail og som opslag i udhængsskabene. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller når 1/6 af medlemmerne skriftligt forlanger det overfor bestyrelsen med angivelse af begrundelsen for den ønskede indkaldelse.
Generalforsamlingen er højeste myndighed og er beslutningsdygtig uden hensyn til det fremmødte antal medlemmer. Afstemning sker ved håndsoprækning. Dog kan skriftlig afstemning foretages når det besluttes ved generalforsamlingen. Afgørelsen sker ved stemmeflertal. Ethvert medlem har stemmeret, men kun èn stemme pr. haveleje. Havelejen fastsættes ved generalforsamlingen. Foreningen kan kun opløses når dette vedtages på en særlig i dette øjemed indvarslet generalforsamling og da kun med en majoritet af mindst ¾ af de angivne stemmer.
– Forslaget blev vedtaget.
6A og 6B
Modernisering:
6A. ved flertal for følgende forslag skal der ansøges kommunen om tilladelse til at:
Bygge kolonihavehus på op til 3,5 m – 4,0m i højden.
Bygge kolonihavehus på op til 10% af den individuelle haves samlede areal.
– Flertallet ønskede at man gik videre med dette overfor kommunen
6B. Opsætte mindre vindmøller med max støjniveau på x decibel (Man kunne tilføje: Vindmøllemodeller med særligt lavt støj niveau findes og godkendes af bestyrelsen)
– Flertallet ønskede ikke at man gik videre med dette overfor kommunen.
7 : VALG TIL BESTYRELSEN
Formand : Jens K. havenr.77
Kasserer: Tue havenr. 98
Bestyrelsesmedlemmer:
William havenr. 28
Rikke havenr. 16
Anette havenr. 22
Morten havenr. 119
Henrik havenr. 132
- suppleant: Michael havenr. 5
- suppleant: Jeppe havenr. 87
Revisor: Erling Andersen
Revisor suppleant: Verner Landin
EVENTUELT :
Dirigent Verner Landin afsluttede med et sammendrag af generalforsamlingen.
Der blev givet utilfredshed med at der stadig er en hane der galer – havelejeren er blevet bekendt med at dette skal ophøre.
Og at der er hunde der står og gør.
Dirigent: Verner Landin
Seneste kommentarer